Viser opslag med etiketten interview. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten interview. Vis alle opslag

Claircast # 116 - Jette Harthimmer og Ditte Elton - Et lille skridt ad gangen.

 

 Podcast med Jette Harthimmer.Claircast # 116 - Jette Harthimmer og Ditte Elton   

Jeg er gæst i denne podcast episode "Et lille skridt ad gangen" og det er Ditte Elton fra podcasten Changing Seas der interviewer mig.

Ditte stiller mange fine spørgsmål, og vi kommer vidt omkring i interviewet.
Hvad vil det sige at være clairvoyant, og hvordan har det været at være barn med clairvoyante evner?

Vi taler om hvordan jeg tog springet fra at være kemilaborant til selvstændig clairvoyant, og jeg kommer med gode råd til hvad du selv kan gøre, hvis du ønsker at starte egen virksomhed som alternativ behandler.

Vi taler om den åndelige verden, og om hvordan man kan bruge åndelige vejledere og guider til, at hjælpe sig i sin hverdag. Vi kommer også ind på emner som loven om tiltrækning og hvad man kan gøre for at skabe de ting i sit liv som man ønsker og drømmer om.

Kort om Ditte Elton.
Ditte Elton er vært på podcasten Changing Seas. Det er en podcast om selvudvikling og Ditte udforsker forskellige måder at heale og udvide sind, krop og ånd på. 
Hun producerer podcast på både dansk og engelsk.
Interviewet med mig er på dansk.


Hør lydfilen.
Lydfilen varer 117 min og du kan høre/downloade den på harthimmer.dk/podcast
Vælg lydfil / podcast nr. 116

Lydfilen er produceret af Ditte Elton.

Claircast # 109 - Bente Klarlund Pedersen - Hold dig sund og rask

Podcast med Jette Harthimmer. Claircast # 109 - Bente Klarlund Pedersen - Hold dig sund og rask.

Et interview med Bente Klarlund Pedersen overlæge, forsker og centerleder på Center for Aktiv Sundhed.

Vi taler om hvordan vi livet igennem på bedst mulige måde kan holde os sunde og raske.

Vi kommer rundt om emner som gigt, diabetes, hendes Gå-bogen samt hvor lidt fysisk aktivitet vi kan nøjes med i dagligdagen, og om fysisk aktivitet kan bruges som lægemiddel.

Bente Klarlund Pedersen giver gode råd.

Hør lydfilen.
Lydfilen varer 58 min og du kan høre/downloade den på harthimmer.dk/podcast
Vælg lydfil / podcast nr. 109

Lydfilen er produceret af Jette Harthimmer.

Claircast # 96 - Majken Matzau - Stress og stresshåndtering.


 Jette Harthimmer. Udlev dine drømme.

Claircast # 96 - Majken Matzau - Stress og stresshåndtering.
Erhvervspsykolog Majken Matzau er en af Danmarks førende, når det drejer sig om stress og stresshåndtering.

Hun har udgivet flere bøger, haft tusindvis af klienter og rådgivet en masse nationale og internationale virksomheder.
Majken fungerer endvidere som ekspert og kommentator indenfor stress og ledele for førende danske medier, bla. Berlingske Business, Jyllands Posten, Børsen og Danmarks Radio.

I interviewet med Majken Matzau får du en masse nyttig viden om stress.

Hvad er stress? Hvordan opstår stress?
Hvordan håndterer du, hvis du er gået ned med stress?
Skal du sygemeldes? Hvor længe?
Hvordan kommer man ovenpå?

Majken Matzau giver sine bedste gode råd og anbefalinger.

Hør interviewet:
Lydfilen varer 66 min  og du kan høre / downloade den på harthimmer.dk/podcast
Vælg lydfil / podcast nr. 96

Lydfilen er lavet af og tilhører Jette Harthimmer


Claircast # 95 - Jette Harthimmer - Jeg udlever min drøm. Gør du.

 Jette Harthimmer. Udlev dine drømme.
Claircast # 95 - Jette Harthimmer - Udlev dine drømme.
I dag er det mig der sidder i den varme stol og jeg bliver interviewet af søskendeparret Birgitte Costa og Søren Lauritzen fra Bevidsthedsskolen der er i gang med at skrive en bog om hvordan man starter og driver en virksomhed, baseret på hvem man er og hvad man elsker.

Du hører, hvordan man kommer i gang med at realisere sine drømme, og jeg fortæller hvorfor jeg valgte at droppe det trygge job for i stedet at blive selvstændig.

Jeg fortæller, hvordan vi i hverdagen kan lade os guide af vores intuition og hvordan den åndelige verden hjælper os på vej.
Du får masser af gode råd til, hvad du selv kan gøre på vejen mod at være autentisk og leve i overenstemmelse med den du er.

Hør lydfilen
Lydfilen varer 140 min og du kan høre / downloade den på harthimmer.dk/podcast
Vælg lydfil / podcast nr. 95

Lydfilen er lavet af og tilhører Jette Harthimmer

Claircast # 92 - Lise August - Særligt sensitive mennesker.

Podcast interview Lise August, særligt sensitive.
Claircast # 92 - Lise August
Et interview med psykolog Lise August om "Særligt Sensitive Mennesker".

Lise er autoriseret psykolog og specialist i klinisk psykologi. 
Lise August har speciale i sensitivitet hos børn, unge og voksne.

Mange særligt sensitive kan blive misforstået og tolket som at være sart, for svag, for følsom og kan derfor let komme til at føle sig forkert på den.

Hvad er de særlige kendetegn hos særligt sensitive mennesker, og hvad betyder det at være det?
Hænger en dårlig barndom og det at være særligt sensitiv sammen?
Hvordan får man det bedste ud af at være særligt sensitiv, så det bliver en styrke og en gave?

I interviewet giver Lise August svar på disse samt mange andre spørgsmål, samt kommer med en masse gode råd.


Hør lydfilen
Lydfilen varer 65 min og du kan høre / downloade den på harthimmer.dk/podcast
Vælg lydfil / podcast nr. 92

Lydfilen er lavet af og tilhører Jette Harthimmer

Tag testen: Er du særligt sensitiv?

Claircast # 89 - Jette Harthimmer Det spirituelle menneske 2

Jette Harthimmer - Det spirituelle menneske 2
Denne podcast er anden del af et interview med mig.

Interviewet stammer fra Frederiksberg Lokalradio som havde inviteret mig i studiet til en snak om clairvoyance.

Stille og roligt fik jeg dog drejet interviewet over på spiritualitet og de spirituelle evner vi alle har.

Hvordan bruger vi bedst disse i hverdagen?
Er du i kontakt med dine guider, hvordan kommunikerer de med dig?
Hvad er vores formål med livet og har vi levet før?
Hvilken styrke har vores tanker og ord?

Hvis du interesserer dig for din spirituelle udvikling, og hvis du vil have spiritualitet forklaret på en helt enkel og inspirerende måde, så er denne lydfil for dig.

Jeg kommer vidt omkring og du får mange gode tips.

Da interviewet varer 1,5 time har jeg valgt at dele lydfilen op, således at du i nr. 88 kan høre de første 58. min og i nr. 89 de resterende 36. min.

Hør lydfilen
Lydfilen varer 36 min og du kan høre / downloade den på harthimmer.dk/podcast
Vælg lydfil / podcast nr. 89

Lydfilen er lavet af og tilhører Jette Harthimmer

Claircast # 88 - Jette Harthimmer Det spirituelle menneske 1

Jette Harthimmer - Det spirituelle menneske 1
Denne podcast er første del af et interview med mig.

Interviewet stammer fra Frederiksberg Lokalradio som havde inviteret mig i studiet til en snak om clairvoyance.

Stille og roligt fik jeg dog drejet interviewet over på spiritualitet og de spirituelle evner vi alle har.

Hvordan bruger vi bedst disse i hverdagen?
Er du i kontakt med dine guider, hvordan kommunikerer de med dig?
Hvad er vores formål med livet og har vi levet før?
Hvilken styrke har vores tanker og ord?

Hvis du interesserer dig for din spirituelle udvikling, og hvis du vil have spiritualitet forklaret på en helt enkel og inspirerende måde, så er denne lydfil for dig.

Jeg kommer vidt omkring og du får mange gode tips.

Da interviewet varer 1,5 time har jeg valgt at dele lydfilen op, således at du i nr. 88 kan høre de første 58. min og i nr. 89 de resterende 36. min.

Hør lydfilen
Lydfilen varer 58 min og du kan høre / downloade den på harthimmer.dk/podcast
Vælg lydfil / podcast nr. 88

Lydfilen er lavet af og tilhører Jette Harthimmer

Claircast # 87 - Karen-Marie Lillelund

Karen-Marie Lillelund - Glæde og Humor i hverdagen
Min gæst er denne gang Karen-Marie Lillelund.

Hvis du har været til et af hendes fantastiske underholdende foredrag, ja så behøver hun vist ikke yderligere introduktion.
Karen-Marie er kommunikationskonsulent, foredragsholder og forfatter. Men hun er ikke som "de andre". Alt det faglige og de vigtige budskaber bliver udtrykt via humor, da hun brænder for at berige mennesker til et mere lattermildt liv.

I dette interview, hører du hende fortælle om hendes baggrund, og hun giver masser af gode tips og idéer til hvordan vi hver især kan få humoren og glæden ind i hverdagen.

Emnerne er mange, og de er gode og underholdende. 

Hør lydfilen
Lydfilen varer 53 minutter og du kan høre / downloade den på harthimmer.dk/podcast
Vælg lydfil / podcast nr. 87

Lydfilen er lavet af og tilhører Jette Harthimmer

Karen-Marie Lillelunds hjemmeside www.karenmarielillelund.dk

Claircast # 85 - Lene Hansson

Lene Hansson - Hvordan kan du gøre dig selv rask?
Lene Hansson er forfatter til ikke mindre end 26 bøger. Blandt andet bogen "Min hjertesag" som er omdrejningspunktet i dette interview.

Du kender hende fra tv-programmer som blandt andre "Min fede familie" og "Du er hvad du spiser" hvor der er meget fokus på vores kost, men efter at hun fik konstateret en dødelig hjertesygdom, begyndte hun at spørge sig selv om der mon kunne være andre årsager til at man bliver syg end bare kosten. Kunne det mentale spille ind, eller hvad med ens fortid og personlige følelsesmæssige oplevelser? Hvis ja, hvis man kan gøre sig selv syg, så kan man vel også gøre sig selv rask?

I dette spændende interview, får du hendes personlige historie og du hører hende fortælle om hvordan det lykkedes hende at helbrede sig selv.
Vi kommer også rundt om børn og deres kost.

Hør lydfilen
Lydfilen varer 64 minutter og du kan høre / downloade den på harthimmer.dk/podcast
Vælg lydfil / podcast nr. 85
Lydfilen er lavet af og tilhører Jette Harthimmer

Lene Hanssons hjemmeside www.lenehansson.dk

Claircast # 83 - Mette Reissmann

Interview med Mette Reissmann
Du kender hende måske fra tv-programmet Luksusfælden. I dag er hun medlem af Folketinget hvor hun er Forbrugerordfører.

Man har et talent, og det skal man udnytte til glæde og gavn for så mange som muligt, og det er hvad hun forsøger at gøre.

I dette interview hører du om hendes vej til Folketinget. Vi taler en masse om økonomi og ikke mindst om hvordan man får styr på den.
Hvor er det, at det som oftest økonomisk går galt for en familie?
Hvorfor er der nogen der trøstekøber? Kan økonomi, ensomhed og misundelse mon stå i forbindelse med hinanden?

Vidste du, at naboen kan påvirke din økonomi?
Hvordan kan man sammenligne økonomi med motion?
I denne udsendelse får du Mettes bud på hvordan du stabler en fornuftig økonomi på benene og hvordan du kan ændre din økonomiske adfærd. 

Hør interviewet
Lydfilen varer 64 minutter og du kan høre / downloade den på harthimmer.dk/podcast
Vælg lydfil / podcast nr.83
Lydfilen er lavet af og tilhører Jette Harthimmer

Claircast # 82 - Sanna Ehdin

Interview med Sanna Ehdin 

Hun ville oprindeligt være skuespiller, læge eller kunstner, men endte med at tage en doktorgrad i immunologi. Hun har dog altid haft en forfatter i maven, og har i dag skrevet 12 bøger.
Sanna Ehdin er meget optaget af mennesker og energi. Hvordan man kan få fat i sin indre styrke, og med den skabe sit liv eller helbrede sig selv.

Hun slog igennem i Danmark da hun udkom med bogen "Det selvhelbredende menneske" som øjeblikkeligt blev en bestseller. 
Dette interview og hendes bøger handler om at få det bedre, på hvad plan eller område det så end måtte dreje sig om. Det er i det hun brænder for. 
I interviewet kommer vi rundt om tankernes betydning, sundhed, kroppen, kost, overbevisninger, vores muligheder og hun giver mange gode svar på de spørgsmål jeg stiller. 
Sannas vej til der hvor hun står i dag, har ikke været let, hvilket hun ærligt fortæller om. Hun har taget mange drastiske skridt i sit liv, for at forandre og for at være sand mod den hun er. Hør også hvorfor hun i dag har det navn som hun har.
Hør om kroppens intelligens og hvorfor man bliver syg. Sanna Ehdin mener desuden at sygdom kan være en vigtig del af en læringsproces. Hør hvorfor.
Til sidst i udsendelsen giver hun 3 gode råd til et bedre liv.
Hun har som tidligere nævnt skrevet en masse bøger. Hver af hendes bøger har sit eget budskab, og de skrives i takt med hendes egen personlige og spirituelle udvikling. Hun siger, at bøgerne er skrevet til dem der vil leve livet fuldt ud. 


Hør interviewet
Lydfilen varer 48 minutter og du kan høre / downloade den på harthimmer.dk/podcast
Vælg lydfil / podcast nr.82
Lydfilen er lavet af og tilhører Jette Harthimmer

Sanna Ehdins hjemmeside: http://www.ehdin.com/

Claircast # 81 - Prinsesse Märtha Louise

Interview med Prinsesse Märtha Louise og Elisabeth Samnøy

Juni 2011 tog jeg til Oslo for at lave et interview med Prinsesse Märtha Louise og hendes samarbejdspartner Elisabeth Samnøy.

Prinsesse Märtha Louise er datter af Kong Harald og Dronning Sonja. Allerede som barn var hun meget sensitiv, og hun kunne mærke både fysisk og følelsesmæssigt hvordan andre havde det. Ganske tidligt i sit liv havde hun oplevelser med engle. Hun har igennem barndommen og sine teenageår følt sig meget ensom, usikker, genert og forkert på den, da hun ikke følte at hun passede ind.

Hendes interesse for det spirituelle viste sig da også, da hun tog en uddannelse i Rosenmetoden og senere et kursus i psycic reading (det at kunne læse andre mennesker), og det var først der at hun langsomt begyndte at finde sig selv og sit ståsted. Hun blev meget mere sikker på sig selv, og hun indså, at når hun var i kontakt med og integrerede det spirituelle i sig selv, følte hun sig hel. Nu havde hun fundet sin rette hylde.
Hun er desuden uddannet fysioterapeut.
Hør hendes og Elisabeths historie
Hvorfor valgte de at gå den spirituelle vej? Hvordan mødte de hinanden? Hvorfor skabte de Astarte Education (Engleskolen)? Hvordan opstod bogen "Mød din skytsengel"?
I interviewet kommer vi rundt om mange emner og spørgsmål, blandt andet sensitive børn, hvad er en skytsengel, hvordan kan du kommunikere den den og hvad kan du bruge den til i hverdagen?
Engleskolen
Hvad lærer man på deres uddannelse på Engleskolen?
Hvem kan deltage?
Mød dem i København, Århus og Vejle
Bogen "Mød din skytsengel" udkommer på dansk den 26. august 2011. I den forbindelse kommer de til Vejle og Århus for at signere bøger samt holde foredrag. I Århus holder de desuden en workshop.
Vil du møde Prinsesse Märtha Louise og Elisabeth i København, så har du også en mulighed for det. De er i København den 6. - 8- november 2011 for foredrag, workshops og bogsignering. Læs mere her: Mød Prinsesse Märtha Louise i København.

Hør interviewet
Lydfilen varer 57 minutter og du kan høre / downloade den på harthimmer.dk/podcast
Vælg lydfil / podcast nr.81
Lydfilen er lavet af og tilhører Jette Harthimmer

Relevante links:
Astarte Education
Læs her om mit møde med Prinsessen

Claircast # 79 - Majbritte Ulrikkeholm

Interview Majbritte Ulrikkeholm
Jeg har været en tur forbi Amager for at lave et interview med sangerinde og forfatter Majbritte Ulrikkeholm.

Majbritte er ikke blot interesseret i den spirituelle verden men er fra barnsben født og opvokset med at den er en naturlig del af hende og at der altid er engle omkring hende.

Hun har udgivet 9 bøger, 14 cd´er og holdt hundredvis af koncerter, foredrag og kurser. I 1988 fik hun Statens Kunstfonds arbejdslegat for "hendes evne til at få det enkle danske sprog til at blomstre og skabe billeder".
I interviewet fortæller hun om hendes svære perioder i barndommen, en skilsmisse og hvordan troen har hjulpet hende igennem kriserne, og efterfølgende givet hende en følelse af at alt har en mening og et formål. Hvordan en skilsmisse kunne ende med at blive en af de største gaver i hendes liv.

I smertefulde perioder har hun stillet sig selv spørgsmålet: Hvad kan jeg lære af dette?
Hun har lavet automatskrift, og hun har skrevet mange sider i sine dagbøger hvor sætningen er begyndt med: Hvad hvis …

Som barn ville hun enten være sanger eller gå i kloster. Tanken om hvor skønt det ville være at bo et sted hvor man kunne være og leve i sin tro uforstyrret, fascinerede hende. Skulle hun have valgt et arbejde for at tjene penge, så ville det muligvis have været som damefrisør.

Majbritte fortæller levende og du mærker i interviewet hendes sanselighed og livsglæde. Hun har en dejlig humor. Hør hende blandt andet fortælle om hvordan det kan være en del af ens spirituelle udvikling selv at kunne logge sig på netbank, eller om hendes forvandling fra at være en spirituel prinsesse der kun havde hovedet i skyerne til i dag en hel kvinde med begge fødder plantet godt og solidt på jorden.

Hør hende besvare spørgsmålene:
Kan man via musik, lyd, kunst og kreativitet forvandle smerte til heling, eller til at komme i kontakt med den spirituelle side?
Hvad er formålet med vores liv?

I næste måned udkommer hendes niende bog Rom, min elskede - en magisk kærlighedsroman, der udspiller sig på Roms tage, hvor fortid og fremtid, drøm og virkelighed smelter sammen.

Lydfilen varer 75 minutter og du kan høre / downloade den på harthimmer.dk/podcast
Vælg lydfil / podcast nr. 79
Lydfilen er lavet af og tilhører Jette Harthimmer

Læs mere om Majbitte på hendes hjemmeside: www.majbritteulrikkeholm.dk

Claircast # 77 - Chris MacDonald

Chris MacDonald
En kold og regnfuld eftermiddag mødtes jeg med Chris MacDonald på en cafe på Islands Brygge, og ud af det kom der ClairCast udsendelse nr. 77.

Chris MacDonald er motions-, livstils- og kostekspert. Han har været meget eksponeret i medierne, så du har sikkert set eller hørt om ham. Han har blandt andet været med i tv-programmerne: Chris og chokoladefabrikken, Chris på skolebænken, By på skrump, Chris på vægten, Ha´det godt og mange flere.

Han rejser rundt i landet og holder nogle super inspirerende, entusiastiske og sjove foredrag, som jeg har været med til flere gange. Hvis du endnu ikke har været med til ét af dem, så synes jeg du skal gøre det. Du kommer hjem med højt humør og masser af ny viden.

Det er første gang jeg har lavet et interview på en cafe, og der er derfor en del baggrundsstøj som jeg ikke har kunnet klippe væk. Når du hører lydfilen vil jeg derfor råde dig til at du forestiller dig at du sidder med som tredje mand ved vores bord. Lyt til alt det spændende Chris fortæller og de gode svar.

Jeg spurgte ham blandt andet, hvad der fik ham til at deltage i ekstremsport. Han har deltaget i Race Across America som er en rask cykeltur på 5500 km der skal gennemføres på under 12 dage. Dette betyder at man i snit cykler 20 timer pr dag og tilbagelægger en distance der næsten er det dobbelte af Tour de France.

Vi kommer rundt om følgene områder:
Hvordan motionerer man lettest og hurtigst på daglig basis?
Hør hvordan Chris MacDonald motionerer.
Hvorfor er motion så vigtig?
Hvordan passer man bedst på sin krop, sin hjerne og opretholder et godt humør?
Vi taler desuden om ensomhed, stress, antidepressiv medicin, kost. kosttilskud, vitaminer, søvn, rygning, disciplin og viljestyrke.

Lydfilen varer 58 min og du kan høre den på harthimmer.dk/podcast
Vælg lydfil / podcast nr. 77
Interviewet er lavet af og tilhører Jette Harthimmer

Vil du vide mere om Chris, så har han en rigtig god hjemmeside hvor du kan læse en masse om ernæring, træning, lave dit eget sundhedshjul, en træningsdagbog, spørgsmål og svar, artikler og hans videnscenter. Der er læsestof til flere timer. Ligeledes kan du se hvornår han næste gang besøger din by for at holde foredrag.
Chris MacDonalds hjemmeside.

Claircast # 76 - Clairvoyant Gjertrud Berlon

Gjertrud Berlon
Denne optagelse stammer fra 2008, hvor jeg besøgte clairvoyant Gjertrud Berlon for at lave et interview med hende.

Gjertrud Berlon var en af de absolut dygtigste clairvoyante vi havde. Hun har givet mere end 16.000 clairvoyancer, og hun havde blot telefontid 1-2 gange om året, hvorefter hendes kalender var fyldt op 1 - 1.5 år frem i tiden. Folk rejste fra hele verden, for at få en clairvoyance. I over 30 år arbejdede hun på fuld tid som clairvoyant, og hun har udgivet bogen "Mit liv som clairvoyant".

I interviewet kan du høre hende fortælle om sit liv som clairvoyant. Du kan tydeligt mærke Gjertruds viden, hjertevarme og humor. Alle jeg har mødt på min vej, havde kun rosende ord at sige om Gertrud. Hun var et fantastisk menneske, og hun har haft stor betydning for det alternative miljø.

Gjertrud var den første i Danmark der åbnede en clairvoyanceskole. Ligeså en af de første der underviste i kommunikation med og clairvoyance på dyr.

Vi kommer vidt omkring i det 2 timer lange interview, og det er spændende at høre hende fortælle om de forskellige oplevelser hun har haft. Både succeser og de gange, hvor hun har tolket en clairvoyance forkert. Hun er ikke bange for at indrømme de fejl hun har begået, og de lektier hun har lært.

Vi taler både om hendes barndom, etik, hverdagen som clairvoyant, kontakt til afdøde, reinkarnation af en hund der elskede sin ejer, Gjertruds clairvoyanceskole, sjove oplevelser og meget mere.

Gjertrud døde marts 2010. Hun fortalte mig før interviewet, at det ville blive det sidste hun gav. Det kom desværre til at holde stik.
Det var de sidste år nødvendigt for hende døgnet rundt at være forbundet med et ilt-apparat. Derfor kan du på lydfilen høre maskinen der står og kører, samt enkelte gange en hvislen fra slangen der leverer ilten.

Lydfilen varer 127 min og du kan høre den på harthimmer.dk/podcast Vælg lydfil / podcast nr. 76
Interviewet er lavet af og tilhører Jette Harthimmer

Claircast # 73 - Interview sexolog Joan Ørting

Joan Ørting Om parforhold, kærlighed og sexlyst
Her kan du høre et knap 1 time langt interview med Sexolog Joan Ørting. Du kender hende fra tv-serien "Jagten på gnisten" samt andre programmer.
Hun er pt. nok Danmarks mest hotte kvindelige sexolog, parterapeut og foredragsholder. Der er ikke det blad eller magasin som hun ikke har givet interview til.
Hun er forfatter til bøgerne ”Har du lyst?”, ”Ta´ mig”, ”Varm weekend” og den nyeste ”Hvad vil du ha´?”

I dette interview vil du kunne høre om følgende:
Hvordan kom hun i gang som sexolog, og hvorfor valgte hun netop den vej?
Hvad er nøglen til et godt parforhold?
God sex, grænser, lyst, behov, begær, åbenhed, jalousi, gensidig respekt.
Er det ok at have en elsker? Forskellen på mænd og kvinder. Hvordan får du din mand til at gøre eller være mere for dig? Hvordan får man en kæreste, hvis man er single?
Hvad skal vi gøre for at få mere gang i vores sexliv / sexlyst?
Sex med samme køn, gruppesex, andet…..

Hør også om de forskellige uddannelser hun tilbyder på sin skole, blandt andet sexolog-uddannelsen.

Pillerne Joan taler om i programmet er fra Sprunk Jansen "Feminine"

Hør hvad Joan Ørting selv siger om interviewet i denne video på YouTube

Du kan høre interviewet på: harthimmer.dk/podcast vælg lydfil / podcast # 73
Lydfilen varer 68 minutter

PS: Beklager den brummelyd der høres i baggrunden. Der var desværre en fejl på den ene mikrofon.

Interviewet er lavet af og tilhører: Jette Harthimmer

Du kan komme i kontakt med Joan via hendes hjemmeside: www.joanoerting.dk

Claircast # 72 - Interview Jytte Abildstrøm

Jytte Abildstrøm Økologi og jordens fremtid.
Her kan du høre et knap 1 time langt interview med Jytte Abildstrøm.
December 2008 lagde jeg vejen forbi Riddersalen på Frederiksberg, og over en kop kaffe fik vi en snak om økologi og jordens fremtid.
Skuespiller Jytte Abildstrøm er født i 1934. Hun bor i det økologiske bofællesskab Munksøgård, og har i sit kolonihavehus både solfangere og komposttoilet.
Hun er en stor miljøforkæmper, og mener at det er ved at være på tide at vi tager ansvar, og begynder at give tilbage til jorden, frem for at tage fra den.
Hun er teaterdirektør på Riddersalen og har på nabogrunden opbygget et byøkologisk forum ”Det økologiske inspirationshus”, som arbejder med formidling og forskning af økologi.
Hendes hjerte brænder for jordens velbefindende, klimaet, børnenes fremtid, miljø og vedvarende energi, og hun kommer med sit bud på, hvad vi hver især kan gøre for et mere bæredygtigt samfund.
Du kan høre interviewet på: harthimmer.dk/podcast vælg lydfil / podcast # 72
Lydfilen varer 51 minutter
Interviewet er lavet af og tilhører: Jette Harthimmer

Claircast # 70 - Interview Marion Dampier-Jeans 3.

Interview Marion Dampier-Jeans 3
I 40 år har Marion Dampier-Jeans arbejdet med åndeverden, og i 16 af dem, har hun siddet i en fysisk cirkel. Hun har arbejdet for at bevise åndeverdens eksistens.
Hvad er en fysisk cirkel? Hvad er dens formål og hvad kræves der for at være med i en?
Dette er mit 3. interview med Marion, og er nok det, hvor du klarest hører hendes personlige tanker, meninger og overbevisninger om vores spirituelle fast-food holdning.
Du får også lov at høre lidt mere om hendes egen spirituelle rejse og de mennesker og ånder der har hjulpet hende på vej.
De to andre interviews finder du som lydfil nr. 36. + 37 på min hjemmeside.
Jeg mødte op uden spørgsmål, lod optageren køre og lod det være helt op til Marion at komme ud med det som hun brænder for. Blandt andet om vores spirituelle udvikling, hjemsøgte huse
Hør om hendes bog nummer 4, som hun er ved at skrive, der efter hendes eget udsagn skulle blive den sidste.
Du kan høre interviewet på: harthimmer.dk/podcast podcast # 70 Lydfilen varer 91 minutter

Interviewet er lavet af og tilhører: Jette Harthimmer

Claircast # 68 - Eckhart Tolle

Eckhart Tolle Dette er et interview med den spirituelle lærer Echart Tolle, der er forfatter til bøgerne "Nuets Kraft" og "En ny Jord".
Optagelsen stammer fra 2004 og intervieweren er Andrew Cohen.

Jeg hørte det i sin tid, og kontaktede Andrew for at høre om jeg måtte bruge det på Claircast. Dette gav han venligt sin tilladelse til.

Lydfilen varer 43 minutter, og du hører Echart Tolle både fortælle om sit eget liv samt hans gode råd til det søgende menneske.
Hør Echart her: harthimmer.dk/podcast
vælg lydfil nr 68

Copyright til lydfilen har Andrew Cohen

Claircast # 67 - Mennesket og Virkeligheden

Mennesket og Virkeligheden Dette er en udsendelse om Martinus´arbejde. Det er Steen Landsy fra tidsskriftet Nyt Aspekt der i sin tid lavede i alt 24 interviews med Per Bruus-Jensen optaget til Radio Lotus med navnet "Mennesket og virkeligheden".

Jeg har fået tilladelse af Per Bruus-Jensen til at lægge det første af disse ud her på harthimmer.dk/podcast. Et 1.5 time langt interview.

Du har i udsendelse nr. 65 + 66 fået mulighed for at møde Per Bruus-Jensen, der i 10 år var elev af og i daglig kontakt med Martinus, tale om "Hvem var Martinus egentlig?". 2 udsendelser på i alt 85 minutter.

Martinus er skaberen af værket "Det Tredje Testamente".
Hans hovedværk er "Livets Bog" som er i alt syv bind er hovedværket.
Han har også skrevet "Det Evige Verdensbillede 1-4"
Herudover omkring 30 andre bøger samt en lang række artikler.
Læs i øvrigt teksten under Claircast # 65 + # 66 for mere info.

De resterende 23 interviews i serien "Mennesket og Virkeligheden" kan købes hos forlaget Nordisk Impuls
Copyright til lydfilerne 65, 66 og 67 har Per Bruus-Jensen / Forlaget Nordisk Impuls