Viser opslag med etiketten forfatter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten forfatter. Vis alle opslag

Claircast # 82 - Sanna Ehdin

Interview med Sanna Ehdin 

Hun ville oprindeligt være skuespiller, læge eller kunstner, men endte med at tage en doktorgrad i immunologi. Hun har dog altid haft en forfatter i maven, og har i dag skrevet 12 bøger.
Sanna Ehdin er meget optaget af mennesker og energi. Hvordan man kan få fat i sin indre styrke, og med den skabe sit liv eller helbrede sig selv.

Hun slog igennem i Danmark da hun udkom med bogen "Det selvhelbredende menneske" som øjeblikkeligt blev en bestseller. 
Dette interview og hendes bøger handler om at få det bedre, på hvad plan eller område det så end måtte dreje sig om. Det er i det hun brænder for. 
I interviewet kommer vi rundt om tankernes betydning, sundhed, kroppen, kost, overbevisninger, vores muligheder og hun giver mange gode svar på de spørgsmål jeg stiller. 
Sannas vej til der hvor hun står i dag, har ikke været let, hvilket hun ærligt fortæller om. Hun har taget mange drastiske skridt i sit liv, for at forandre og for at være sand mod den hun er. Hør også hvorfor hun i dag har det navn som hun har.
Hør om kroppens intelligens og hvorfor man bliver syg. Sanna Ehdin mener desuden at sygdom kan være en vigtig del af en læringsproces. Hør hvorfor.
Til sidst i udsendelsen giver hun 3 gode råd til et bedre liv.
Hun har som tidligere nævnt skrevet en masse bøger. Hver af hendes bøger har sit eget budskab, og de skrives i takt med hendes egen personlige og spirituelle udvikling. Hun siger, at bøgerne er skrevet til dem der vil leve livet fuldt ud. 


Hør interviewet
Lydfilen varer 48 minutter og du kan høre / downloade den på harthimmer.dk/podcast
Vælg lydfil / podcast nr.82
Lydfilen er lavet af og tilhører Jette Harthimmer

Sanna Ehdins hjemmeside: http://www.ehdin.com/

Claircast # 79 - Majbritte Ulrikkeholm

Interview Majbritte Ulrikkeholm
Jeg har været en tur forbi Amager for at lave et interview med sangerinde og forfatter Majbritte Ulrikkeholm.

Majbritte er ikke blot interesseret i den spirituelle verden men er fra barnsben født og opvokset med at den er en naturlig del af hende og at der altid er engle omkring hende.

Hun har udgivet 9 bøger, 14 cd´er og holdt hundredvis af koncerter, foredrag og kurser. I 1988 fik hun Statens Kunstfonds arbejdslegat for "hendes evne til at få det enkle danske sprog til at blomstre og skabe billeder".
I interviewet fortæller hun om hendes svære perioder i barndommen, en skilsmisse og hvordan troen har hjulpet hende igennem kriserne, og efterfølgende givet hende en følelse af at alt har en mening og et formål. Hvordan en skilsmisse kunne ende med at blive en af de største gaver i hendes liv.

I smertefulde perioder har hun stillet sig selv spørgsmålet: Hvad kan jeg lære af dette?
Hun har lavet automatskrift, og hun har skrevet mange sider i sine dagbøger hvor sætningen er begyndt med: Hvad hvis …

Som barn ville hun enten være sanger eller gå i kloster. Tanken om hvor skønt det ville være at bo et sted hvor man kunne være og leve i sin tro uforstyrret, fascinerede hende. Skulle hun have valgt et arbejde for at tjene penge, så ville det muligvis have været som damefrisør.

Majbritte fortæller levende og du mærker i interviewet hendes sanselighed og livsglæde. Hun har en dejlig humor. Hør hende blandt andet fortælle om hvordan det kan være en del af ens spirituelle udvikling selv at kunne logge sig på netbank, eller om hendes forvandling fra at være en spirituel prinsesse der kun havde hovedet i skyerne til i dag en hel kvinde med begge fødder plantet godt og solidt på jorden.

Hør hende besvare spørgsmålene:
Kan man via musik, lyd, kunst og kreativitet forvandle smerte til heling, eller til at komme i kontakt med den spirituelle side?
Hvad er formålet med vores liv?

I næste måned udkommer hendes niende bog Rom, min elskede - en magisk kærlighedsroman, der udspiller sig på Roms tage, hvor fortid og fremtid, drøm og virkelighed smelter sammen.

Lydfilen varer 75 minutter og du kan høre / downloade den på harthimmer.dk/podcast
Vælg lydfil / podcast nr. 79
Lydfilen er lavet af og tilhører Jette Harthimmer

Læs mere om Majbitte på hendes hjemmeside: www.majbritteulrikkeholm.dk

Claircast # 31 - Simple Living 2: Gitte Jørgensen

Interview Gitte Jørgensen
Mangler der noget i dit liv, men du ved ikke hvad? Føler du, at det hele ser godt ud, men det bare ikke føles sådan inde i dig? Hvordan finder man enkeltheden i sit liv? Hvordan er du tro mod dig selv? Hvordan kommer man af med tomhedsfølelsen? Hvordan finder man sin soul mission?
Jeg har inviteret Gitte Jørgensen der er journalist, forfatter og simple living coach ind for at give svar på disse spørgsmål.

Dette er mit andet interview med Gitte. Har du lyst til at høre det første (marts 2006), så klik dig ind på lydfil nr. 9 hvor vi taler om simple living og filosofien bag. Desværre havde jeg den gang ikke så gode optage / lyd muligheder.

Gitte Jørgensen har udgivet og været redaktør på flere bøger ("Her er da meget fedt men...", "Hvad er det kvinder vil?", "Du kan bare vente dig", "Den nye f@milie", "simple-living.dk", "Simple living - sådan gør du"), og holder kurser, workshops og foredrag i både Danmark og Norge. Desuden skriver hun blandt andet for Alt for Damerne.

Lydfilen varer 33 minutter og har nr 31. Hør den på harthimmer.dk/podcast

Du kan kontakte hende på: www.gittejoergensen.dk

Emnerne vi kommer rundt om denne gang, passer fint sammen med mit foredrag "Skab det du ønsker dig" - som du kan høre i lydfil nr 30.

Interviewet med Gitte Jørgensen er lavet af og tilhører: Jette Harthimmer

Claircast # 09 - Simple Living 1: Gitte Jørgensen

Interview Gitte Jørgensen Der tales om simple living og filosofien bag. Skab et enklere og lettere liv. Gitte er simple-living coach, journalist og forfatter, og har udgivet og været redaktør på flere bøger ("Her er da meget fedt men...", "Hvad er det kvinder vil?", "Du kan bare vente dig", "Den nye f@milie", "simple-living.dk", "Simple living - sådan gør du"), og holder kurser, workshops og foredrag i både Danmark og Norge. Desuden skriver hun blandt andet for Alt for Damerne.
Lydfilen varer 36 minutter. Hør den på harthimmer.dk/podcast

Links: http://www.gittejoergensen.dk/

Interviewet er lavet af og tilhører: Clairvoyant Jette Harthimmer