Claircast # 81 - Prinsesse Märtha Louise

Interview med Prinsesse Märtha Louise og Elisabeth Samnøy

Juni 2011 tog jeg til Oslo for at lave et interview med Prinsesse Märtha Louise og hendes samarbejdspartner Elisabeth Samnøy.

Prinsesse Märtha Louise er datter af Kong Harald og Dronning Sonja. Allerede som barn var hun meget sensitiv, og hun kunne mærke både fysisk og følelsesmæssigt hvordan andre havde det. Ganske tidligt i sit liv havde hun oplevelser med engle. Hun har igennem barndommen og sine teenageår følt sig meget ensom, usikker, genert og forkert på den, da hun ikke følte at hun passede ind.

Hendes interesse for det spirituelle viste sig da også, da hun tog en uddannelse i Rosenmetoden og senere et kursus i psycic reading (det at kunne læse andre mennesker), og det var først der at hun langsomt begyndte at finde sig selv og sit ståsted. Hun blev meget mere sikker på sig selv, og hun indså, at når hun var i kontakt med og integrerede det spirituelle i sig selv, følte hun sig hel. Nu havde hun fundet sin rette hylde.
Hun er desuden uddannet fysioterapeut.
Hør hendes og Elisabeths historie
Hvorfor valgte de at gå den spirituelle vej? Hvordan mødte de hinanden? Hvorfor skabte de Astarte Education (Engleskolen)? Hvordan opstod bogen "Mød din skytsengel"?
I interviewet kommer vi rundt om mange emner og spørgsmål, blandt andet sensitive børn, hvad er en skytsengel, hvordan kan du kommunikere den den og hvad kan du bruge den til i hverdagen?
Engleskolen
Hvad lærer man på deres uddannelse på Engleskolen?
Hvem kan deltage?
Mød dem i København, Århus og Vejle
Bogen "Mød din skytsengel" udkommer på dansk den 26. august 2011. I den forbindelse kommer de til Vejle og Århus for at signere bøger samt holde foredrag. I Århus holder de desuden en workshop.
Vil du møde Prinsesse Märtha Louise og Elisabeth i København, så har du også en mulighed for det. De er i København den 6. - 8- november 2011 for foredrag, workshops og bogsignering. Læs mere her: Mød Prinsesse Märtha Louise i København.

Hør interviewet
Lydfilen varer 57 minutter og du kan høre / downloade den på harthimmer.dk/podcast
Vælg lydfil / podcast nr.81
Lydfilen er lavet af og tilhører Jette Harthimmer

Relevante links:
Astarte Education
Læs her om mit møde med Prinsessen