Viser opslag med etiketten vægttab. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten vægttab. Vis alle opslag

Claircast # 51 - Kostvejleder Lene Hansson


Interview kostvejleder Lene Hansson
I dag har jeg fået kostvejleder, forfatter og tv vært Lene Hansson i studiet.
¼ million mennesker har uge efter uge fulgt hende på TV3 i programmet "Du er hvad du spiser" samt endnu flere på TV2 i Go´Morgen Danmark
Hun er forfatter til pt. 9 bøger om kost, vægttab og sund livsstil. Hun producerer DVD´er og så afholder hun selvfølgelig foredrag og workshop. Desuden har hun et Wellness Center i København

Hør hende fortælle sin historie om at gå fra et job som stewardesse til kostvejleder.
Hun har tidligere selv været overvægtig, og har lidt af astma, høfeber, allergi for dyr, græs m.m Hendes liv ændrede sig, efter mødet med bogen: Fit for life
Med en kostomlægning blev hun kureret for alt dette og tabte 20 kg på 3 mdr.

Hver 3. dansker er overvægtig, og vi taler derfor i programmet om kostrelaterede sygdomme.
Findes der en hurtig genvej til at slanke sig, hvor vægttabet er vedvarende?

Kan man ændre sit livssyn, humør, nattesøvn, ægteskab, job m.m ved en kostomlægning? Hvad med børn og motion?

Hvad mener Lene Hansson med sætningerne: "Vi er hvad vi spiser" / "Vi bliver hvad vi spiser"? Hvordan kan det være, at i takt med at vi er blevet mere og mere bevidste om vores kost og helbred, så er der samtidigt dukket mere junk food op, samt vi bliver federe?

Relevante links: Lene Hanssons hjemmesidesamt Oure Idrætshøjskole

Interviewet varer 44 minutter og du kan høre det på harthimmer.dk/podcast lydfil nummer 51

Interviewet er lavet af og tilhører: Jette Harthimmer

Claircast # 27 - Ernæringsterapeut Eva Lydeking-Olsen

Interview Eva Lydeking-Olsen Taler man om kost og ernæring, kommer man ikke udenom ernæringsterapeut Eva Lydeking-Olsen. Hun har forsket i 25 år om dette emne, og hun har udgivet ikke mindre end 10 bøger og underviser i emnet. Hvad er sund mad? Kan maden støtte os i at leve i overensstemmelse med vores formål med vores i liv? Kan den bruges som et redskab til spirituel udvikling? Hvad har kost og karate med hinanden at gøre? Vidste du, at nogle danner morfin ud af mælkeprodukter? Hvordan ved man, hvad rette kost er? Er der mad der dræner dig for energi, mens noget andet gør dig høj? Hvad får man ud af at gå til en ernæringsterapeut? Vi skal høre om "Institut for optimal næring" og uddannelserne til kostvejleder og ernæringsterapeut. Hvad så efter uddannelsen?

Lydfilen varer 44 minutter og har nr 27. Hør den på harthimmer.dk/podcast

Du kan læse mere på følgende link: Institut for optimal næring
Eva Lydeking-Olsen har skrevet flere bøger. Blandt andet: "Stærke knogler hele livet", "Er du følsom", "Optimal næring", "Kreativ hverdagsmad og helbredende kostvaner", "Har du svamp?", "Ny næring, mad og terapi".
Disse bøger er udgivet på Forlaget Klitrose, hvor du kan finde en komplet oversigt.

Interviewet er lavet af og tilhører: Clairvoyant Jette Harthimmer

Claircast # 23 - Hypnotisør Bodil Møbjerg

Interview Bodil Møbjerg
I dag skal vi høre om hypnose / hypnoterapi, og ugens gæst er denne gang hypnotisør Bodil Møbjerg fra Hypnoseskolen. Jeg stilller i udsendelsen en række spørgsmål, som f.eks om man kan hypnotisere sig selv, hvilke myter og fordomme er der omkring hypnose, kan alle lære det, kan man hypnotisere nogen som ikke vil, kan man få folk til at gøre noget mod deres vilje, hvad er showhypnose, virker hypnose på rygeafvænning, spiseforstyrrelser eller lign.? Disse og mange andre spændende spørgsmål, kan du høre svarene på. Hør også Bodil fortælle om manden der ikke ville ud af hypnosen, og om hendes skole og uddannelsen til hypnotisør.

Lydfilen varer 42 minutter og har nummer 23. Hør den på harthimmer.dk/podcast

Omtalte links: www.hypnoseskolen.dk

Interviewet er lavet af og tilhører: Clairvoyant Jette Harthimmer