Viser opslag med etiketten livsstil. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten livsstil. Vis alle opslag

Claircast # 51 - Kostvejleder Lene Hansson


Interview kostvejleder Lene Hansson
I dag har jeg fået kostvejleder, forfatter og tv vært Lene Hansson i studiet.
¼ million mennesker har uge efter uge fulgt hende på TV3 i programmet "Du er hvad du spiser" samt endnu flere på TV2 i Go´Morgen Danmark
Hun er forfatter til pt. 9 bøger om kost, vægttab og sund livsstil. Hun producerer DVD´er og så afholder hun selvfølgelig foredrag og workshop. Desuden har hun et Wellness Center i København

Hør hende fortælle sin historie om at gå fra et job som stewardesse til kostvejleder.
Hun har tidligere selv været overvægtig, og har lidt af astma, høfeber, allergi for dyr, græs m.m Hendes liv ændrede sig, efter mødet med bogen: Fit for life
Med en kostomlægning blev hun kureret for alt dette og tabte 20 kg på 3 mdr.

Hver 3. dansker er overvægtig, og vi taler derfor i programmet om kostrelaterede sygdomme.
Findes der en hurtig genvej til at slanke sig, hvor vægttabet er vedvarende?

Kan man ændre sit livssyn, humør, nattesøvn, ægteskab, job m.m ved en kostomlægning? Hvad med børn og motion?

Hvad mener Lene Hansson med sætningerne: "Vi er hvad vi spiser" / "Vi bliver hvad vi spiser"? Hvordan kan det være, at i takt med at vi er blevet mere og mere bevidste om vores kost og helbred, så er der samtidigt dukket mere junk food op, samt vi bliver federe?

Relevante links: Lene Hanssons hjemmeside - samt Oure Idrætshøjskole

Interviewet varer 44 minutter og du kan høre det på harthimmer.dk/podcast lydfil nummer 51

Interviewet er lavet af og tilhører: Jette Harthimmer

Claircast # 35 - Stress og livsstil Christine Feldthaus

Interview Christine Feldthaus
Christine Feldthaus er livsstilsekspert og har over 20 års erfaring fra reklamebranchen. Hun er kendt fra tv-programmet "Kender du typen", hvor hun besøger kendte danskeres hjem og gætter på alt fra kaffeforbrug, madvaner, avislæsning til nat-påklædning, yndlingsdyr og feriedrømme.

Hør hendes historie, om det der fik hende til, fra den ene dag til den anden, at droppe et trygt, godt og højtlønnet job, for at kaste sig ud som selvstændig. Hun siger, at hun ikke var lykkelig, og at hun aldrig var til stede i nuet.

Vi taler i udsendelsen om livsstil og stress. Hvad er stress, og er der nogle advarselstegn?
Er stress noget vi skaber, for at fylde det tomrum og den tomhedsfølelse mange af os oplever, eller er vi bange for at kede os? Gør penge os lykkelige eller gør tid?
Hvad er det der gør, at vi føler at vi skal være tilgængelige og stå til rådighed 24 timer i døgnet, og har vanskeligt ved at slukke for mobilen og lade være med at tjekke mails?
Hvad med de mange forventninger der ligger som en tung dyne hen over os? Hvad med børnene i den hektiske og travle hverdag, og hvorfor er der så mange unge piger der forsøger selvmord? Skal vi ud og realisere os selv, og afprøve vores grænser som Bubber gjorde det med jægersoldaten B. S. Christiansen, eller er Simple Living svaret?

Hør om sindets fodboldbane, samt Christines Feldthaus gode råd til, hvordan vi kan begynde at sige nej og skabe mere tid til os selv.

Interviewet varer 47 minutter, og med Christines virkelig sjove, til tider provokerende holdninger, samt hendes snak i turbofart, får man sandelig mange ord og tanker med på vejen.
Lydfilen har nr. 35 og du kan høre den på harthimmer.dk/podcast

Omtalte links: Christine Feldthaus hjemmeside
Er du stresset? Klik her for at læse om hvem der er i risikogruppen, og hvad du kan gøre for at undgå stress.

Interviewet er lavet af og tilhører: Jette Harthimmer