Claircast # 67 - Mennesket og Virkeligheden

Mennesket og Virkeligheden Dette er en udsendelse om Martinus´arbejde. Det er Steen Landsy fra tidsskriftet Nyt Aspekt der i sin tid lavede i alt 24 interviews med Per Bruus-Jensen optaget til Radio Lotus med navnet "Mennesket og virkeligheden".

Jeg har fået tilladelse af Per Bruus-Jensen til at lægge det første af disse ud her på harthimmer.dk/podcast. Et 1.5 time langt interview.

Du har i udsendelse nr. 65 + 66 fået mulighed for at møde Per Bruus-Jensen, der i 10 år var elev af og i daglig kontakt med Martinus, tale om "Hvem var Martinus egentlig?". 2 udsendelser på i alt 85 minutter.

Martinus er skaberen af værket "Det Tredje Testamente".
Hans hovedværk er "Livets Bog" som er i alt syv bind er hovedværket.
Han har også skrevet "Det Evige Verdensbillede 1-4"
Herudover omkring 30 andre bøger samt en lang række artikler.
Læs i øvrigt teksten under Claircast # 65 + # 66 for mere info.

De resterende 23 interviews i serien "Mennesket og Virkeligheden" kan købes hos forlaget Nordisk Impuls
Copyright til lydfilerne 65, 66 og 67 har Per Bruus-Jensen / Forlaget Nordisk Impuls

Claircast # 66 - Hvem var Martinus? del 2

Hvem var Martinus egentlig? Del 2 af 2
Her følger 2 del af den spændende fortælling om Martinus. Vil du læse mere om lydfilens indhold, så læs teksten der står under Claircast nr 65.

Martinus Institut
Nordisk Impuls
Copyright til disse lydfiler har Per Bruus-Jensen / Forlaget Nordisk Impuls

Du kan høre lydfilerne her: harthimmer.dk/podcast

Claircast # 65 - Hvem var Martinus? del 1

Hvem var Martinus egentlig? Del 1 af 2
Her kan du høre flere timers gratis foredrag om Martinus fortalt af Per Bruus-Jensen
Per Bruus-Jensen kom i 1957, 25 år gammel i forbindelse med den danske mystiker Martinus, og modtog her gennem 10 år intensiv undervisning af Martinus personligt, i det såkaldte Kosmiske verdensbilledes indhold.
Per Bruus-Jensen har været Martinus' højre hånd og formidler både før og efter dennes død, og har skrevet en lang række værker, holdt masser af foredrag i både ind og udland.
Per Bruus-Jensen er også kendt for sit hovedværk "X" der er i fire bind af ca. 450 sider hver, og tilsammen rummer en komplet indføring i Martinus kosmologi.

Da jeg hørte om Per Bruus-Jensen, og hørte at han gennem 10 år dagligt fulgte Martinus og var personlig elev af ham, samt boede på Martinus Institut, Mariendalsvej, besluttede jeg mig omgående for, at invitere ham til mit program.

Per Bruus-Jensen havde pt. ikke mulighed for at stille op til et interview, men var meget positivt indstillet overfor Claircast, og sendte mig derfor omgående 3 cd´er, hvor han har givet mig tilladelse til at lægge alle 3 ud på hjemmesiden harthimmer.dk/podcast
I dem fortæller han historien om Martinus, i alt 85 minutter fordelt over podcast nr. 65 + 66
Desuden har vi fået introduktionen til "Mennesket og Virkeligheden" - Martinus kosmiske virkelighedsbeskrivelse (ca. 1.5 time) som du kan høre i podcast nr. 67
- der er et storslået værk på 6 DVD og i alt 32 timers undervisning. Dette var et meget generøst tilbud, som jeg selvfølgelig sagde ja tak til.

Selv skriver Per Bruus-Jensen om lydfilerne:
Lydfil / podcast 65 + 66 ”Hvem var Martinus egentlig?” Martinus er Danmarks offentlige hemmelighed, udtalte Berlingske stjernejournalist Edith Ryssel engang. Mange har hørt hans navn, men kun de færreste ved, hvad han står for. Og spørgsmålet er derfor: Hvem var han egentlig, denne Martinus? Og hvordan var han? Og frem for alt: Hvordan har han gjort sig særligt bemærket.
Alt dette får du svar på i disse 2 udsendelser, hvor det er Steen Krarup der interviewer.

Podcast 67 har titlen”Mennesket og virkeligheden”. Vil du vide mere om især Martinus´arbejde så skal du klikke dig ind på den udsendelse, der bringer det første af i alt 24 interviews med Per Bruus-Jensen, foretaget af Steen Landsy fra tidsskriftet Nyt Aspekt / i sin tid optaget til Radio Lotus.

Bøger og de resterende 23 interviews i serien kan købes hos forlaget Nordisk Impuls
Martinus er skaberen af værket "Det Tredje Testamente".
Hans hovedværk er "Livets Bog" som er i alt syv bind er hovedværket.
Han har også skrevet "Det Evige Verdensbillede 1-4"
Herudover omkring 30 andre bøger samt en lang række artikler.

Copyright til disse lydfiler har Per Bruss-Jensen / Forlaget Nordisk Impuls

Claircast # 64 - Iværksætter Martin Thorborg

Martin Thorborg Vil du være din egen chef?
I dette 2 timer lange interview hører du Martin Thorborg.
Han har været dommer på Danmarks Bedste Idé, er medstifter af SPAMfighter , medejer af Euroinvestor, har skabt Amino der er et forum for iværksættere og selvstændige erhvervsdrivende, han er direktør, multiiværksætter, og sådan kunne man blive ved.

Går du med en iværksætter i maven eller en idé / drøm du vil realisere, så lyt til alle de gode råd Martin øser ud af.

Vi taler om emner som:
Succes og prisen du må betale for den.

Familien / parforholdet
Hvad er dine talenter
At sætte sin pris og / eller at give noget væk gratis
Reklamer, annoncer, medier, PR, pressemeddelelser, Google AdWords
Janteloven, en bekvem undskyldning
Om at turde
Hvornår skal man give op
Skal alle drømme og idéer realiseres
At udsætte og udskyde tingene
Løgnene vi fortæller os selv
Spørgsmål fra lytterne
Amino

Du kan høre interviewet på: harthimmer.dk/podcast podcast # 64
Lydfilen varer 119 minutter

Link: Martin Thorborgs blog og Amino

Interviewet er lavet af og tilhører: Jette Harthimmer

Claircast # 63 - Dyretolk Sissel Grana

Sissel Grana Lær at tale med dyr
Jeg møder dyretolk Sissel Grana på mit hotel i Oslo. Sissel har i mange år kommunikeret med dyr, og på den måde fungeret som et talerør mellem dyr og deres ejer. Hun underviser så også andre kan lære at tale med dyr, og hun har udgivet bogen: Når dyrene får en stemme.

I denne udsendelse hører du Sissel fortælle om sit arbejde, og om hvordan hun kom i gang.

Vi kommer desuden rundt om følgende emner og spørgsmål:
Hvordan er det muligt at tale med dyr? Hvordan og på hvilke måder kommunikerer dyr med mennesker? Er der dyr der ikke har lyst til eller ikke kan kommunikere?
Hvad med dyr i ZOO – kan vi tale med dem?
Kan vi alle lære det? Hvad kan det bruges til, og hvilket udbytte er der for henholdsvis ejeren og dyret?

Er det dyret der er problemet eller ejeren?
Kan dyr fortælle private ting om deres ejer?
Har dyr følelser? Hvad med aflivning af dyr?
Er der en fællesnævner for hvad det er dyr har brug for og ønsker sig i deres liv?
Kan dyr lide at komme på udstilling?
Har et dyr ligeså stor længsel efter at få et barn som et menneske, og hvad med et job? Hvad kan det betyde, når dit kæledyr ændrer adfærd?
Sammarbejdet med dyrlæger?

Du kan høre interviewet på:harthimmer.dk/podcast podcast # 63
Lydfilen varer 85 minutter.

Link: Sissel Grana hjemmeside

Interviewet er lavet af og tilhører: Clairvoyant Jette Harthimmer

Claircast # 62 - Mette Bloch. Tør du blive en vinder?

Mette Bloch Tør du blive en vinder?

Mette Bloch er tidligere dobbelt verdensmester i roning og arbejder i dag som inspirator, coach og forfatter. Hun er en inspirerende foredragsholder og så har hun udgivet bøgerne "Tør du blive en vinder?" - "Bliv din egen træner" samt ”12 minutter 12 uger”

Jeg taler med Mette Bloch om det at sætte mål i livet og holde fokus. Hvordan kan man holde fast i sine ønsker, og bliver en vinder i sit liv?
Kan vi alle blive verdensmester indenfor det felt / område vi måtte ønske os, hvad enten det er sportsligt, på jobbet eller personligt?

Hvordan opretholder man motivationen, selvdisciplinen og hvad gør man på de dage, hvor man bare ikke gider, eller hvis man slet ikke tror på sig selv?

Mette giver også svar på følgende spørgsmål:
Hvordan skaber man selvdisciplin? Hvordan kommer man i gang? Hvor stor rolle betyder mental træning? Hvordan sørger man for, at man konstant fornyer og udvikler sig i sit liv? Hvordan forbereder man sig til at yde og præstere det maksimale? Mettes syn på doping. Kan vi alt hvad vi vil?

Mette er tidligere eliteidrætsudøver, og selvom du måske ikke interesserer dig det mindste for sport, så kan du alligevel finde megen inspiration i dette interview.

Du kan høre interviewet på: harthimmer.dk/podcast podcast # 62
Lydfilen varer 52 minutter.

Link: Mette Bloch hjemmeside
Her finder du også træningsprogrammer, webshop og meget mere.

Interviewet er lavet af og tilhører: Jette Harthimmer

Claircast # 61 - Teosof Søren Hauge

Interview Søren Hauge
Her kan du høre et 90 min langt interview med Søren Hauge der til dagligt underviser i teosofi, filosofi og spiritualitet.
Han har skrevet ikke mindre end 7 bøger. Hans seneste bog, ”Levende visdom - esoterisk spiritualitet” er netop udkommet. Den er, som han selv udtrykker det: Hans esoteriske hovedværk og en milepæl i hans skriveliv.

Søren er formand for Center for levende visdom, og var for mange år siden menighedsrådsformand for Liberal katolsk kirke. Han er stifteren af Teosofisk Forening Århus (tidl. Teosofisk Samfund / Center). Hør historien om disses opståen samt tilblivelsen af Teosofisk Netværk.

Hvad er et spirituelt menneske? Er vi på vej til eller væk fra en mere spirituel / åndelig bevidsthed? Lever vi i overensstemmelse med os selv? Åndelig forstoppelse, hvad er det? Hvor begynder man, hvis man gerne vil udvikle sig åndeligt og gøre en forskel i livet?
Hvad er Sørens mission og ønske?

Søren er et virkelig dejligt menneske og en fantastisk underviser. Jeg har været på et ugelangt kursus med ham, og jeg kan ikke sige andet end: Han berørte mit hjerte. Aldrig har jeg mødt et menneske, der talte så rent et sprog til det højeste i mig.

Du kan høre interviewet på: harthimmer.dk/podcast podcast # 61
Lydfilen varer 90 minutter.

Interviewet er lavet af og tilhører:  Jette Harthimmer

Claircast # 60 - Sonja Bruun. Børn med clairvoyante evner.

Interview Sonja Bruun Børn med clairvoyante evner.

Sonja Bruun er forfatter til bogen "Min synske datter".
Hvordan ville du reagere, hvis din datter fuld af angst, en dag kom hjem fra skole og fortalte, at der på vejen var en død mand der havde talt til hende?

Hvordan forholder man sig til, at ens barn har usynlige venner?
Er det mærkeligt hvis ens barn "snakker med træer og buske"?
Hvordan opfører man sig, når børn fortæller, de har set en afdød eller en engel?
Hvordan kan du se om dit barn har clairvoyante evner? Hvad gør du, når dit barn kommer og siger, at det ser og taler med afdøde? Hvordan hjælper man disse clairvoyante / sensitive børn?

Der er desværre rigtigt mange forældre der ikke er klar over, at de har et meget sansende barn. Vidste de det, ville det give større forståelse for mange af barnets problemer eller adfærd. Alt fra manglende koncentration, mavesmerter, bange for mørket og for at falde i søvn og begynder at isolere sig mere og mere.

Sonja Bruun har haft alt dette meget tæt inde på livet, og hun var til sidst helt desperat i sin søgen efter hjælp til sin datter.

Hendes datter så også skytsengle og hjælpere, og havde store problemer med at skelne hvem der var levende og døde, da de var lige synlige / tydelige for hende.

I Interviewet hører du Sonja´s historie, og hun kommer med gode råd til både forældrene og børnene.

Sonja bruger nu al sin tid på at hjælpe andre der står i samme situation som hun selv gjorde. Hun holder en masse foredrag og tilbyder i sit hjem "åbent hus" hvor forældre kan komme til foredrag og debat samt møde andre forældre.
Lige nu, er hun desuden ved at lægge sidste hånd på hendes næste bog: "Jorden kalder - et stjernemenneske vækkes"

Du kan høre interviewet på: harthimmer.dk lydfil nr 60
Lydfilen varer 68 minutter.

Sonja Bruun er forfatter, healer og clairvoyant og du kan kontakte hende på: Engle-healing.dk

Interviewet er lavet af og tilhører: Clairvoyant Jette Harthimmer

Claircast # 59 - Medium Paul Jacobs

Interview Paul Jacobs
English episode of Claircast. My guest is the Spiritual Medium Paul Jacobs.
I denne engelske udsendelse, møder du det internationale kendte medie Paul Jacobs, der underviser på Stansted Hall, har startet sin egen spirituelle skole "House of Spirit" in Hannover og afholder masser af workshops og giver private sittings rundt om i Europa.

Hans lærer og mentor var Gordon Higginson , et af verdens dygtigste medier.

Paul taler om og giver svar på følgende.:
Hvad skal der til for at blive et dygtigt medie? Hvordan udvikler man sine evner?
Hvorfor er grounding og disciplin så vigtig?
Hvordan ved man hvilket medie man skal gå til, og om de er gode nok?
Hvad er forskellen mellem sjæl og ånd?
Kan man tale med en afdød selvom de er døde for nylig?
Hvordan og på hvilke måder kommunikerer den åndelige verden til os?
Hør hvordan Paul kom i gang med at arbejde som et medie.

Du kan høre interviewet på harthimmer.dk/podcast Lydfilen har nr. 59 og varer 62 minutter.

Link til Paul Jacobs website

Rikke Mors er hans organisator i Danmark, og hun arrangerer også rejser til Stansted Hall / Arthur Findlay College. For info om kurser eller private sittings med Paul: Rikke Mors website

Arthur Findlay College

Interviewet er lavet af og tilhører: Clairvoyant Jette Harthimmer

Claircast # 58 - Astrolog Christian Borup

Interview Christian Borup Astrolog Christian Borup.
I 60 episoder af "Den 6. sans" på TV 2 kunne vi følge den charmerende og sympatiske astrolog. Jeg møder ham en aften på Irene Christensen Instituttet, hvor optageren kører og vi lader spørgsmål og svar komme. Christian fortæller historien om, hvordan han 13 år gammel lagde sit første horoskop, og om sit ønske om at være læge og derfor brugte 6 år på at læse medicin.

Hør det hyggelige interview, hvor vi blandt meget andet, kommer rundt om spørgsmål som: Kan man forudse døden? Kommende kriser eller lign.?
Hvorfor eller hvordan virker astrologi – eller gør den?
Hvad er fri vilje / skæbnen? Er det fødselshoroskopet der ”styrer” vores liv.
Hvad er der med disse 7 års perioder.
Hvad kan man aflæse i et horoskop?

Du kan høre interviewet på: harthimmer.dk/podcast lydfil nr 58
Lydfilen varer 78 minutter.

Div link til Christian Borup: http://www.astrology.dk/http://www.christianborup.dk/http://www.astrologifornysgerrige.dk/

Interviewet er lavet af og tilhører: Clairvoyant Jette Harthimmer

Claircast # 57 - Regressionsterapeut Rud Grandt

Interview Rud Grandt Så du tv programmerne fra DR ”På rejse med sjælen”? Personer blev ført tilbage til tidligere inkarnationer, hvor man efterfølgende forsøgte at spore, om informationerne stemte. Vi fulgte blandt andet Erik Peitersen fra TV2 programmet ”Roomservice” på en sådan rejse.

Du møder i dette interview den 71 årige Rud Grandt, der fortæller om, hvordan han kom til at arbejde med sjælerejser og regressionsterapi. Knap 4500 rejser er det blevet til. Han blev kendt, da han på direkte tv førte Ole Steffensen tilbage til et tidligere liv.
I udsendelsen kommer vi rundt om følgende spørgsmål / temaer:
Hvordan er det muligt at rejse tilbage og komme i kontakt med tidligere inkarnationer, og hvad kan det bruges til?
Skal man tro på det, for at det virker? Hvordan ved man, at det ikke er ens egen fantasi?
Hvad er det vi skal lære her på jorden?
Hvem er vores åndelige familie, og hvilke aftaler har vi lavet med dem?
Har vi på forhånd aftalt, hvem vi skal møde i dette liv, og er der en form for drejebog?
Kan man have flere liv sammen med de samme personer?
Hvor mange liv skal vi have, før vi ikke længere behøver inkarnere? Hvor lang tid går der fra vi dør til inkarnerer igen?

Kan man risikere, at man under en regression til en tidligere inkarnation, ikke har lyst til at vende tilbage?
Skytsånder og kontakt til disse. Formålet med vores drømme. Karma og tilgivelse.
Vores åndelige / kosmiske familie.

Du kan høre interviewet på: harthimmer.dk/podcast lydfil nr 57
Lydfilen varer 68 minutter.

Bøger af Rud Grandt: "Min forunderlige verden" og "På rejse med sjælen".

Link: Rud Grandt hjemmeside

Interviewet er lavet af og tilhører: Jette Harthimmer