Viser opslag med etiketten indigobørn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten indigobørn. Vis alle opslag

Claircast # 60 - Sonja Bruun. Børn med clairvoyante evner.

Interview Sonja Bruun Børn med clairvoyante evner.

Sonja Bruun er forfatter til bogen "Min synske datter".
Hvordan ville du reagere, hvis din datter fuld af angst, en dag kom hjem fra skole og fortalte, at der på vejen var en død mand der havde talt til hende?

Hvordan forholder man sig til, at ens barn har usynlige venner?
Er det mærkeligt hvis ens barn "snakker med træer og buske"?
Hvordan opfører man sig, når børn fortæller, de har set en afdød eller en engel?
Hvordan kan du se om dit barn har clairvoyante evner? Hvad gør du, når dit barn kommer og siger, at det ser og taler med afdøde? Hvordan hjælper man disse clairvoyante / sensitive børn?

Der er desværre rigtigt mange forældre der ikke er klar over, at de har et meget sansende barn. Vidste de det, ville det give større forståelse for mange af barnets problemer eller adfærd. Alt fra manglende koncentration, mavesmerter, bange for mørket og for at falde i søvn og begynder at isolere sig mere og mere.

Sonja Bruun har haft alt dette meget tæt inde på livet, og hun var til sidst helt desperat i sin søgen efter hjælp til sin datter.

Hendes datter så også skytsengle og hjælpere, og havde store problemer med at skelne hvem der var levende og døde, da de var lige synlige / tydelige for hende.

I Interviewet hører du Sonja´s historie, og hun kommer med gode råd til både forældrene og børnene.

Sonja bruger nu al sin tid på at hjælpe andre der står i samme situation som hun selv gjorde. Hun holder en masse foredrag og tilbyder i sit hjem "åbent hus" hvor forældre kan komme til foredrag og debat samt møde andre forældre.
Lige nu, er hun desuden ved at lægge sidste hånd på hendes næste bog: "Jorden kalder - et stjernemenneske vækkes"

Du kan høre interviewet på: harthimmer.dk lydfil nr 60
Lydfilen varer 68 minutter.

Sonja Bruun er forfatter, healer og clairvoyant og du kan kontakte hende på: Engle-healing.dk

Interviewet er lavet af og tilhører: Clairvoyant Jette Harthimmer

Claircast # 40 - Interview Asger Lorentsen

Interview Asger Lorentsen
Han uddannede sig til gymnasielærer, men valgte siden at gå en helt anden vej, da han ikke havde lyst til at bruge al sin tid på at tjene penge, men hellere forske i at forstå det spirituelle.

Jeg stødte første gang på Asger Lorentsens navn i 80´erne, hvor jeg var optaget af at læse alt hvad der fandtes af bøger om spirituel og åndelig udvikling. Der fandt jeg blandt andet hans bog: "Det kosmiske menneske".
Han har udgivet mange bøger og har desuden skabt et center og et tempel på Kreta.

Vi kommer i interviewet rundt om følgende begreber:
Stjernemennesker - Englemennesker - Devamennesker - Lysmennesker - Indigobørn -
Det store hvide broderskab - Solengle.
Hvad er det? Kan du mon genkende dig selv i nogen af de definitioner han kommer med?

Jeg stiller også følgende spørgsmål: Hvad er de 7. stråler? Hvordan finder man ud af, om man er et stjernemenneske? Hvad er formålet med vores liv?
Hvad er et spirituelt menneske, og hvor lang tid tager det os egentlig at udvikle os?
Hvad er forskellen på selvudvikling og spiritualitet? Hvorfor oplever så mange mennesker en tomhed i deres liv, på trods af, de er "rige" på så mange ting?

Hør hans forslag til, hvordan man kan leve som et mere spirituelt menneske i hverdagen?

Asger har sit eget forlag samt en non profit forening: Den gyldne Cirkel der tilbyder flere uddannelser og kurser.
Grunduddannelsen - Verdenstjener ? Hjertehealer - Gralsuddannelsen., en esoterisk uddannelse.
Når man har taget én af disse uddannelser, er man så et menneske der går ud i verden og virkelig gør en forskel?
Hvem melder sig på disse kurser?

Lydfilen varer 43 minutter og har nr. 40. Du kan høre den her: harthimmer.dk/podcast

Asger Lorentsens hjemmeside: Den Gyldne Cirkel

Interviewet er lavet af og tilhører: Clairvoyant Jette Harthimmer

Asger Lorentsen døde 21. januar 2012 Han vil være savnet af mange.