Viser opslag med etiketten ånder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ånder. Vis alle opslag

Claircast # 60 - Sonja Bruun. Børn med clairvoyante evner.

Interview Sonja Bruun Børn med clairvoyante evner.

Sonja Bruun er forfatter til bogen "Min synske datter".
Hvordan ville du reagere, hvis din datter fuld af angst, en dag kom hjem fra skole og fortalte, at der på vejen var en død mand der havde talt til hende?

Hvordan forholder man sig til, at ens barn har usynlige venner?
Er det mærkeligt hvis ens barn "snakker med træer og buske"?
Hvordan opfører man sig, når børn fortæller, de har set en afdød eller en engel?
Hvordan kan du se om dit barn har clairvoyante evner? Hvad gør du, når dit barn kommer og siger, at det ser og taler med afdøde? Hvordan hjælper man disse clairvoyante / sensitive børn?

Der er desværre rigtigt mange forældre der ikke er klar over, at de har et meget sansende barn. Vidste de det, ville det give større forståelse for mange af barnets problemer eller adfærd. Alt fra manglende koncentration, mavesmerter, bange for mørket og for at falde i søvn og begynder at isolere sig mere og mere.

Sonja Bruun har haft alt dette meget tæt inde på livet, og hun var til sidst helt desperat i sin søgen efter hjælp til sin datter.

Hendes datter så også skytsengle og hjælpere, og havde store problemer med at skelne hvem der var levende og døde, da de var lige synlige / tydelige for hende.

I Interviewet hører du Sonja´s historie, og hun kommer med gode råd til både forældrene og børnene.

Sonja bruger nu al sin tid på at hjælpe andre der står i samme situation som hun selv gjorde. Hun holder en masse foredrag og tilbyder i sit hjem "åbent hus" hvor forældre kan komme til foredrag og debat samt møde andre forældre.
Lige nu, er hun desuden ved at lægge sidste hånd på hendes næste bog: "Jorden kalder - et stjernemenneske vækkes"

Du kan høre interviewet på: harthimmer.dk lydfil nr 60
Lydfilen varer 68 minutter.

Sonja Bruun er forfatter, healer og clairvoyant og du kan kontakte hende på: Engle-healing.dk

Interviewet er lavet af og tilhører: Clairvoyant Jette Harthimmer

Claircast # 37 - Marion Dampier-Jeans 2

Interview Marion Dampier-Jeans 2
Her hører du andel del af mit 75 min. lange interview med mediet Marion Dampier-Jeans, fra tv programmerne Åndernes Magt og Fornemmelser for Mord.

Vi kommer blandt andet ind på følgende spørgsmål:
Kan en afdød sidde fast, og hvis ja, hvordan skal de så hjælpes over på den anden side?
Hvordan kan det være, at alle huse der er "hjemsøgt" ofte opfattes som værende besøgt af negative ånder?

Hvorfor er der så meget misundelse og jalusi mellem alternative behandlere / medier / clairvoyante?

Hør om Marions frustration over, at hun som ung ikke havde kontakt til samme type åndelige hjælpere som alle andre åbenbart havde, og om hendes store arbejde med at gøre udlandet bevidst om hvad det er vi spirituelle kan i Danmark.
Har vi i Norden nogen dygtige medier?

Hør om hvordan den åndelige verden har problemer med at trænge igennem til det fysiske plan, og give os beskeder og budskaber, fordi vi har fået så meget elektronisk udstyr, mobiltelefoner, mikrobølgeovne m.m

Hvad er formålet med vores liv?
Hvad er Marions gode råd til folk der ønsker at være spirituelle, og hvad er den høje pris man må være villig til at betale?

Kan Marion altid få og skabe kontakt til en afdød? Hvor lang tid går der fra man dør til man bliver inkarneret igen på jorden? Kan man komme tilbage som en kat eller en hund?
Kan man slippe af med dårlig karma? Kan de afdøde læse vores tanker?

Hør hende fortælle om den 3. bog hun har skrevet, og de 2 andre der er på tegnebrættet.

Lydfilen varer 41 minutter og har nr. 37. Hør den på harthimmer.dk/podcast

Lyt også til 1. del af interviewet med Marion i min podcast nr. 36

Links: Marion Dampier-Jeans hjemmeside

Hun har udgivet flere bøger, blandt andet: Mit liv med ånderne, stemmer fra en anden verden samt Mellem to verdener. 

Interviewet er lavet af og tilhører: Clairvoyant Jette Harthimmer