Viser opslag med etiketten fysisk cirkel. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fysisk cirkel. Vis alle opslag

Claircast # 90 - Er der liv efter døden.

Et interview med et fysisk medie.
Claircast # 90 - Interview Er der liv efter døden?
Denne podcast er et spændende interview med Jens der er et fysisk medie.

Det betyder, at han er i stand til at manifestere afdøde, således at alle omkring ham kan se, høre, føle samt tale med vedkommende.

Det er ikke noget man bare bliver, og der er nok også kun under 10 i Danmark der kan dette.
Dette er da også langt fra det som han drømte om, men han føler at han er blevet ført til det fra den åndelige verdens side.

Du hører hans egen historie og om hvordan det er at have denne evne.
Er der liv efter døden?
Kan vi tale med vores slægtninge?
Hvad er formålet med vores liv?
Hvordan bliver man et fysisk medie?

Hør også om det spændende ved at sidde i det der kaldes en fysisk cirkel. Stedet hvor ånderne materialiserer sig.

Hør lydfilen
Lydfilen varer 58 min og du kan høre / downloade den på harthimmer.dk/podcast
Vælg lydfil / podcast nr. 90

Lydfilen er lavet af og tilhører Jette Harthimmer

Claircast # 36 - Marion Dampier-Jeans 1

Interview Marion Dampier-Jeans 1
Her kan du høre første del af mit interview med mediet Marion Dampier-Jeans. Du kender hende blandt andet fra tv programmerne Åndernes Magt og Fornemmelser for Mord.

I 7 måneder havde vi forgæves forsøgt at lave en aftale med hinanden, men enten var jeg ikke i Danmark når Marion var det, eller omvendt. Til sidst valgte jeg at tage en uge på Hindsgavl Slot i Middelfart, hvor Marion også ville være. Så lykkedes det endelig.

I dette interview vil du høre følgende:
Hvordan Marion Dampier-Jeans kom i gang med at arbejde som medie, og den hårde vej hun har gået. Hvad har det f.eks betydet på familiefronten? Hør også om hvordan arbejdet som medie, i perioder gør Marion syg.
Bliver man håndplukket af Universet til at arbejde som medie?
Kan alle arbejde som medie?
Hvad betød Åndernes Magt for Marion?
Kan det være ensomt, kedeligt eller hårdt at arbejde med den åndelige verden?
Hun fortæller også om den gang hun følte sig forladt af åndeverden, og hvor alene hun til tider har følt sig.
Kan hun lukke af for åndeverden?
Kan hun altid skabe kontakt til en afdød, når man bestiller en sitting hos hende, og betyder det noget om det er lang eller kort tid siden, at de gik over på den anden side?
Hvad laver man i himlen? Hør om den gang, åndeverden tog hende på en rejse og gav hende et indblik i deres liv og hverdag.

Lydfilen varer 34 minutter og har nr. 36. Hør den på harthimmer.dk/podcast

Hør også 2. del af interviewet i min podcast nr 37

Links: Marion Dampier-Jeans hjemmeside

Hun har udgivet flere bøger. Blandt andet "Mit liv med ånderne", "Stemmer fra en anden verden" og "Mellem to verdener".

Interviewet er lavet af og tilhører: Clairvoyant Jette Harthimmer