Viser opslag med etiketten Fornemmelser for mord. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fornemmelser for mord. Vis alle opslag

Claircast # 36 - Marion Dampier-Jeans 1

Interview Marion Dampier-Jeans 1
Her kan du høre første del af mit interview med mediet Marion Dampier-Jeans. Du kender hende blandt andet fra tv programmerne Åndernes Magt og Fornemmelser for Mord.

I 7 måneder havde vi forgæves forsøgt at lave en aftale med hinanden, men enten var jeg ikke i Danmark når Marion var det, eller omvendt. Til sidst valgte jeg at tage en uge på Hindsgavl Slot i Middelfart, hvor Marion også ville være. Så lykkedes det endelig.

I dette interview vil du høre følgende:
Hvordan Marion Dampier-Jeans kom i gang med at arbejde som medie, og den hårde vej hun har gået. Hvad har det f.eks betydet på familiefronten? Hør også om hvordan arbejdet som medie, i perioder gør Marion syg.
Bliver man håndplukket af Universet til at arbejde som medie?
Kan alle arbejde som medie?
Hvad betød Åndernes Magt for Marion?
Kan det være ensomt, kedeligt eller hårdt at arbejde med den åndelige verden?
Hun fortæller også om den gang hun følte sig forladt af åndeverden, og hvor alene hun til tider har følt sig.
Kan hun lukke af for åndeverden?
Kan hun altid skabe kontakt til en afdød, når man bestiller en sitting hos hende, og betyder det noget om det er lang eller kort tid siden, at de gik over på den anden side?
Hvad laver man i himlen? Hør om den gang, åndeverden tog hende på en rejse og gav hende et indblik i deres liv og hverdag.

Lydfilen varer 34 minutter og har nr. 36. Hør den på harthimmer.dk/podcast

Hør også 2. del af interviewet i min podcast nr 37

Links: Marion Dampier-Jeans hjemmeside

Hun har udgivet flere bøger. Blandt andet "Mit liv med ånderne", "Stemmer fra en anden verden" og "Mellem to verdener".

Interviewet er lavet af og tilhører: Clairvoyant Jette Harthimmer

Claircast # 19 - Clairvoyant Maya Fridan

Interview Maya Fridan Du kender hende fra tv serierne: "Oraklerne", "Fornemmelser for mord" og " Den 6. sans". I dag har jeg inviteret hende ind til en snak. Begge Maya Fridans forældre havde arbejde i en bank, og derfor begyndte Maya også på den vej, indtil hun en dag følte, at hun gik på kompromis med sig selv, og at hun savnede noget i hverdagen. Hør om hendes kontakt til, og brug af åndelige vejledere, og den vej hun måtte gå for at komme dertil, hvor hun er i dag. Hvad kan det betyde, når man (gen)finder sin spiritualitet? Hvorfor er der så mange børn, der lukker af for deres clairvoyante evner? Hvordan arbejder Maya Fridan i dag? Hun fortæller også om den uddannelse hun tilbyder til clairvoyant rådgiver.

Lydfilen varer 58 minutter. Hør den på harthimmer.dk/podcast
Vælg lydfil nr. 19
Link til Maya Fridan: www.maya-fridan.dk 

Interviewet er lavet af og tilhører: Clairvoyant Jette Harthimmer