Claircast # 46 - Mediet Billy Cook

Interview Billy Cook
English episode of Claircast. My guest is the Spiritual Medium Billy Cook.
I denne engelske udsendelse af claircast møder du det engelske medie Billy Cook der meget åbent og ærligt fortæller om sit liv og sine erfaringer.

Hans mor læste i theblade og var kendt som den folk gik til – især var hun meget præcis i at fortælle om kommende graviditeter. Faren var sømand.

Selv ville Billy Cook være journalist, men for en tid blev han sømand, og som sin far rejste han på verdens have hvor han mødte mange spændende mennesker.

Han mistede sin mor ganske tidligt i sit liv, og da han senere også mistede sin søster, som han var tæt knyttet til, begyndte han rigtigt at åbne sig op for den åndelige verden, og søgte beviser for at hans søster havde det godt, der hvor hun var.

Han har, ligesom det dansk / norske medie Marion Dampier-Jeans uge efter uge siddet i en fysisk cirkel hvorigennem han modtog den spiritulle lære og udviklede sig for at kunne komme dertil hvor han er i dag.

Billy Cook giver i dette 74 minutter lange interview svar på følgende spørgsmål:

Føler han sig kaldet til dette job som medie?
Hvad indebærer det?
Kan man som medie altid skabe en kontakt? Og hvad gør man, hvis man ikke kan?
Er der beskeder / informationer han ikke har lyst til at fortælle klienten om?
Hvor mange års arbejde skal der til, før man kan kalde sig et erfarent medie?
Hvad er forskellen på en clairvoyant og et medie?
Hvad sker der med os, når vi dør, og hvad laver man på det spirituelle plan?
Når vi drømmer om vores afdøde venner / slægtninge – er det så bare en drøm?
Er der ondskab i den spirituelle verden og kan man som medie blive skadet heraf?
Tror han på reinkarnation?
Har vi alle et formål i livet, og hvis ja, hvad er det?
Billy Cook arbejder en hel del i Danmark – hvad bragte ham hertil?

Hør om hans School of Mediumship, samt sommerskolen der afholdes 1 gang om året i Danmark.
Du kan høre interviewet på harthimmer.dk/podcast
Lydfilen har nr. 46

Links: Billy Cook dansk website og Billy Cook English website og Lysets Hus i Århus ved Bettina Therkildsen

Interviewet er lavet af og tilhører: Clairvoyant Jette Harthimmer

Claircast # 45 - Coach Sofia Manning

Interview Sofia Manning
Interviewet handler denne gang om coaching, lykke og stress. Det er 69 minutter langt, og dermed lidt længere end gennemsnittet af de øvrige Claircast udsendelser, men emnet var så spændende og jeg havde mange spørgsmål jeg gerne ville stille hende.
Sofia Manning arbejder som coach, hun underviser og så er hun forfatteren til bestselleren: "Coaching. Det handler om at stille de rigtige spørgsmål"

Hvordan kom hun til der hvor hun er i dag, når hun i virkeligheden drømte om at blive advokat eller journalist?
Hvad kan man bruge en coach til, og hvorfor eller hvem henvender sig til en coach?

Kan man bruge en coach til at bede chefen om lønforhøjelse, eller til at få overskud til at få skrevet sin universitetsopgave færdig?
Bruger hun selv en coach?
Hvem vil hun helst coache, den hjemløse eller millionæren, hvem er lettest at coache og hvad kan de hver især bruge hende til?
Kan vores fortid stå i vejen for de mål og ønsker vi har for vort liv?
Er alle villig til at gøre det stykke arbejde der skal til – for at skabe lykken, eller er ”mellemtilfredsheden” et lettere valg?
Hænger smerte og selvudvikling sammen? Og lykke for den sags skyld?
Hvad er lykken egentlig for en størrelse, og er Sofia Manning lykkelig?
Hun bruger et udtryk som "Selvskabte fængsler" – hvad er det?
Hvad er vigtigt, hvis man har et ønske om at arbejde med mennesker?
Hvad gør man med de morgener, hvor man ikke har lyst til at stå op – er de tegn på at man er på den forkerte vej i sit liv?
Bliver man lykkelig af at vide, hvad formålet med ens liv er?
Kan du skabe det liv du ønsker dig – og er du villig til at betale prisen for det?
Bliver man lykkelig af at vide, at man altid har et valg?

Sofia Manning uddanner folk til lifecoach og businesscoach – hvem tager uddannelsen og hvorfor?
Vil alle der tager uddannelsen, ende op med at arbejde som coach, eller kan man tage den som et forløb i sin egen personlige udvikling?
Hvad består uddannelsen af?

Hør Sofia Mannings gode råd: "Hvilke spørgsmål burde du stille dig selv?"

Lydfilen varer 68 min og har nr. 45. Du kan høre den på harthimmer.dk/podcast

Links: Sofia Manning og Anthony Robbins

Interviewet er lavet af og tilhører: Jette Harthimmer