Claircast # 38 - Yoga / Hellinger Iris U. Schneider

Interview Iris U. Schneider
Iris Schneider er denne uges gæst. Hun er tidligere danser og skuespiller, men efter et møde med yogaen og Gunni Martin, tog hendes liv en helt anden drejning og hun vidste, at dette fremover skulle være hendes levevej.
Iris er en af mine rigtig gode veninder, og det skinner vist tydeligt igennem i interviewet, der er krydret med både latter og humor.

Interviewet/lydfilen varer i alt 1 time, og i de første 32 minutter taler vi om yoga, og i de resterende om hellinger. Så hvis du kun ønsker at høre om hellinger, kan du trygt spole frem i lydfilen. Du finder den på harthimmer.dk/podcast
Vælg lydfil nr. 38

Vi kommer rundt om blandt andet følgende spørgsmål:

YOGA
Hvad er yoga? Hvad er forskellen på de forskellige former/stilarter der findes indenfor yoga?
Hvorfor er yoga så populær i dag? Kan yoga bruges som stressreduktion?
Er yoga at stå på hovedet, ligge og vride sig i alle mulige og umulige stillinger, og gør yoga ondt?
Hvad har Iris, Madonna og Sting tilfælles?
Hvad har fluefiskeri, drømme og yoga tilfælles?
Hør om en af Iris elever, der bevidst bruger yogatimen til at sove i.

Iris Schneider tilbyder yogaundervisning i Grækenland, Sverige, retreats, firmayoga, hun har private hold såvel som private timer, hun underviser på aftenskoler og hun tilbyder også drop in yoga.
Hun har skabt sit helt eget system: In-sight yoga, baseret på hendes mange års erfaring som yogalærer.

HELLINGER
I år 2000 stødte hun på Hellinger, og Iris er elev af Elisa Schüler-Mombaur, som selv er direkte elev af Bert Hellinger.

Hvad er Hellinger, og hvad kan det bruges til? Er hellinger en terapiform?
Kan man bruge det som konfliktløsning? Hvad nu hvis jeg har et problem på jobbet, som jeg ønsker at få belyst og afklaret? Et problem eller en konflikt i mit parforhold? Kan det bruges til at kaste lys over min barndom, eller hvis der er noget jeg ikke husker fra den?
Hvordan foregår kurset, og hvad sker der / hvad kan man få ud af det?
Hvad har hellinger betydet for Iris og hendes forhold til sin halvsøster?
Sidst i udsendelsen, svarer Iris på de spørgsmål som lytterne har sendt ind.

Jeg har siden interviewet blev lavet, selv deltaget på et hellingerkursus med Elisa, og jeg må indrømme, at kurset simpelthen er fantastisk. Det var meget smukt, facinerende, helende, kærligt, respektfuldt og forløsende. Jeg er meget glad for at jeg meldte mig til, og jeg vil også være der, når kurset næste gang afholdes i København. Helt sikkert.
Som Iris siger i interviewet: "Dette kursus er det ultimative bevis på, at vi alle er forbundet på sjæleniveau" - og det kan jeg kun give hende ret.
Det var ikke mindre end en fantastisk oplevelse.

Relevant info:
Iris U. Schneiders hjemmeside, Yogaferie med Iris,
Hellinger med Iris,
Elisa Schüler-Mombaur,
Bert Hellinger,

Interviewet er lavet af og tilhører: Jette Harthimmer

Claircast # 37 - Marion Dampier-Jeans 2

Interview Marion Dampier-Jeans 2
Her hører du andel del af mit 75 min. lange interview med mediet Marion Dampier-Jeans, fra tv programmerne Åndernes Magt og Fornemmelser for Mord.

Vi kommer blandt andet ind på følgende spørgsmål:
Kan en afdød sidde fast, og hvis ja, hvordan skal de så hjælpes over på den anden side?
Hvordan kan det være, at alle huse der er "hjemsøgt" ofte opfattes som værende besøgt af negative ånder?

Hvorfor er der så meget misundelse og jalusi mellem alternative behandlere / medier / clairvoyante?

Hør om Marions frustration over, at hun som ung ikke havde kontakt til samme type åndelige hjælpere som alle andre åbenbart havde, og om hendes store arbejde med at gøre udlandet bevidst om hvad det er vi spirituelle kan i Danmark.
Har vi i Norden nogen dygtige medier?

Hør om hvordan den åndelige verden har problemer med at trænge igennem til det fysiske plan, og give os beskeder og budskaber, fordi vi har fået så meget elektronisk udstyr, mobiltelefoner, mikrobølgeovne m.m

Hvad er formålet med vores liv?
Hvad er Marions gode råd til folk der ønsker at være spirituelle, og hvad er den høje pris man må være villig til at betale?

Kan Marion altid få og skabe kontakt til en afdød? Hvor lang tid går der fra man dør til man bliver inkarneret igen på jorden? Kan man komme tilbage som en kat eller en hund?
Kan man slippe af med dårlig karma? Kan de afdøde læse vores tanker?

Hør hende fortælle om den 3. bog hun har skrevet, og de 2 andre der er på tegnebrættet.

Lydfilen varer 41 minutter og har nr. 37. Hør den på harthimmer.dk/podcast

Lyt også til 1. del af interviewet med Marion i min podcast nr. 36

Links: Marion Dampier-Jeans hjemmeside

Hun har udgivet flere bøger, blandt andet: Mit liv med ånderne, stemmer fra en anden verden samt Mellem to verdener. 

Interviewet er lavet af og tilhører: Clairvoyant Jette Harthimmer