Claircast # 25 - Dyreadfærd Anette Røpke

Interview Anette Røpke
Dette er mit interview nr. 2 med dyreadfærdsspecialist Anette Røpke. I dette vil vi tale om de mange tilbud der er til dyr og deres ejere. Kunne du tænke dig at arbejde med dyr på fuld tid, så tilbyder Anette Røpke flere forskellige uddannelser på Den Holistiske Dyreadfærdsskole som hun startede i 1995. Hør om hvordan man telepaterer med dyr, om dyrs individuelle sprog, deres følelser, akademisk ridekunst, alternativ behandling på dyr og meget andet.
Til sidst i programmet besvarer Anette spørgsmål fra lytterne. Hvad er f.eks hendes syn på forsøgsdyr, og hvorfor slikker katten Noah sin pels af?
Anette har som sagt egen praksis og skole. Desuden har hun et modelbureau for dyr til reklame- og spillefilm "Animal Models". Hun holder et hav af kurser for mennesker og dyr, og laver desuden clairvoyance og holistisk terapi på dyr. Hun har udgivet videon Forstå din hund.


Lydfilen varer 41 minutter og har nr 25 . Hør den på harthimmer.dk/podcast

Du kan læse mere på hendes hjemmeside:Anette Røpke

Har du lyst til at høre et tidligere interview med Anette Røpke, har det nr 3 Det blev optaget i december 2005.

Begge interviews er lavet af og tilhører: Clairvoyant Jette Harthimmer

Claircast # 24 - Still Point instruktør Else Mulvik

Interview Else Mulvik Har du hørt om Still Point? Det stille punkt i dig selv? For mig var det en hel ny og ukendt behandlingsform, så jeg måtte rejse et smut til Oslo for på egen krop at prøve en behandling, og efterfølgende interviewe Still Point instruktør Else Mulvik. Else siger, at Still Point handler om at få dine egne potentialer og styrker frem, finde glæden og entusiasmen, om at leve livet og turde handle. Vi kommer også rundt om vibrapati samt still point space clearing.
Grundlæggeren af Still Point er John Opsahl.


Lydfilen varer 56 minutter og har nr 24. Hør den på harthimmer.dk/podcast

Omtalte link: www.still-point.no
Dette interview er på norsk.

Beklager lydkvaliteten. Optagelsen stammer fra et kassettebånd, og vi sad i et meget stort lokale, med rungende lydakkustik. Jeg har derfor aftalt at lave et nyt interview, næste gang jeg rejser til Oslo. Til den tid med John Opsahl. Så hvis du interesserer dig for Still Point, så kom tilbage på Claircast senere på året, hvor det nye interview vil ligge klart.

Interviewet er lavet af og tilhører: Clairvoyant Jette Harthimmer

Claircast # 23 - Hypnotisør Bodil Møbjerg

Interview Bodil Møbjerg
I dag skal vi høre om hypnose / hypnoterapi, og ugens gæst er denne gang hypnotisør Bodil Møbjerg fra Hypnoseskolen. Jeg stilller i udsendelsen en række spørgsmål, som f.eks om man kan hypnotisere sig selv, hvilke myter og fordomme er der omkring hypnose, kan alle lære det, kan man hypnotisere nogen som ikke vil, kan man få folk til at gøre noget mod deres vilje, hvad er showhypnose, virker hypnose på rygeafvænning, spiseforstyrrelser eller lign.? Disse og mange andre spændende spørgsmål, kan du høre svarene på. Hør også Bodil fortælle om manden der ikke ville ud af hypnosen, og om hendes skole og uddannelsen til hypnotisør.

Lydfilen varer 42 minutter og har nummer 23. Hør den på harthimmer.dk/podcast

Omtalte links: www.hypnoseskolen.dk

Interviewet er lavet af og tilhører: Clairvoyant Jette Harthimmer